Gro Yoga

Hensyntagende Yoga 

-for ro, stabilitet og vedligehold

ALLE kroppe kan lave yoga, og her er et helt unikt hold for dig der:

  • Ønsker rolige omgivelser og præcis guidning
  • Måske har følger fra stress, angst, kronisk sygdom el. andre udfordringer
  • Har brug for at føle sig tryg med en erfaren underviser
  • Ikke passer ind i fitness-center eller på store hold
  • Er interesseret i løft og vedligehold af den fysiske krop – på den rare måde 🙂

Jeg underviser fra hjertet – og der er plads til DIG.

Undervisningen har lige dele fokus på let styrke og smidighed og vi bruger altid udstyr til støtte og stabilitet ind i stillingerne. Et mindre hold, med ro og plads til individuelle hensyn. Vi lærer også at bruge det bevidste åndedræt, og arbejder med at forbinde krop og sind. Vi slutter altid af med en afspænding.

Ønsket er at gå løftet hjem med bedre kropskontakt, et stilnet sind og et mere balanceret nervesystem.

Om Yogaformen ”Patanjali YOGA”: Denne yogaform er kendt for altid at have en grundig og opbyggelig sekvensering samt brug af udstyr ind i stillingerne, så alle kroppe kan være med. Der er lige dele vægt på det fysiske og det mentale arbejde samt brug af det bevidste åndedræt.

Om underviseren: Birgithe Vibe har undervist og uddannet sig gennem de sidste 10 år. Har i 8 år undervist hos Ejby Fysioterapi med yoga hold for både begyndere og øvede, for sportsudøvere og mindre hold med hensyntagende yoga og åndedræts træning.

Certificeret Lev. III Patanjali Yogalærer (Anandaskolen i Silkeborg / hos Ali Dashti Schweiz/Puna) med dybdegående kendskab til både det fysiske og det filosofiske i det at praktisere YOGA. Der undervises altid fra hjertet, og helt enkelt forklaret, så er specialet at “se kroppe” OG i at kunne se bagved skavankerne eller udfordringerne. Når vi ser helheden omkring vores kroppe, så kan vi vide hvad der skal til for at give kroppen (dig) den bedste undervisning, det bedste løft ind stillingerne og det bedste rum til væren. Læs mere på min hjemmeside vibespower.dk

Praktisk info:

Tid: Torsdage 12.45-14.15.  (90 min.)
Sæsonlængden er fra januar til påske på 13 gange
Start:  d.9.januar – Uge 2
Slut:  d.10.april – Uge 15
Ferie uge 7
Pris for 13 gange i alt: Kr. 1560 kr.
Det er muligt at betale én gang eller i to rater.

Prøvetime eller spørgsmål: Skriv/ring gerne til Birgithe Vibe ( 21452831)

Sted: Gro Center, Slengeriksvej 5, 5500 Middelfart

Underviser: Birgithe Vibe Mobil 21452831

Gro tilmelding