Velkommen til Gro Center - for livskraft
Indlæser Begivenheder

QiGong Flow Intro

onsdag d.3.juni kl.18.00 – 19.15

og onsdag d.17.juni kl.18.00 – 19.15

Orangeriet i Gro-center

ved MetteMO

Gratis Intro

Gro

 

Hvad er og kan QiGong?

Hvordan virker det? Hvorfor virker det både på tanker, træner og virker indeni kroppen?

Og kunne det være noget, som du kunne få glæde af?

 

Intro til QiGong onsdag d.3.juni kl.18-19.15 og onsdag d.17.juni kl.18-19.15

Jeg vil guide dig igennem en QiGong session og undervejs fortælle: Hvad er QiGong?

Du vil opleve og mærke hvordan du styrker din krop, skaber bevægelse og flow og skaber en indre opmærksomhed på din egen krop og dig selv.

Og du vil gå hjem lettere i kroppen, med ro i tankerne og et smil på læben.

 

QiGong fokuserer på:

At skabe styrke og smidighed gennem enkle guidede øvelser, der stille og roligt er godt for din krop

Et roligt tempo, at gå ind i det mindfulde rum, skaber nærvær og opmærksomhed i nuet

At stimulere alle kroppens indre organer og sætte bevægelser og flow i gang

At løsne spændte muskler, bindevæv og at ilte kroppen på ny

 

Hvad går du hjem med:

QiGong er øvelser og træning for dit velbefindende

Det giver ro i tankerne, klarhed

Det skaber sammenhæng mellem kroppen, tankerne og livet i hverdagen

Det giver energi og skruer op for din livsglæde

 

QiGong:

Qi  betyder liv   &  Gong betyder at gøre noget aktivt

Når vi laver QiGong skaber vi liv – livsenergi – vi løfter og beriger livet

 

Helt konkret vil vi:

Vi starter med at sætte dagens fokus og intention gennem en lille guidet Walking Meditation, hvor vi øver os i at trække vejret roligt og langsomt og blive nærværende og lande her og nu

Varme kroppen op, med fokus på at kroppen bliver varm og vågen og lukker energien og kroppens meridianbaner op.

Vi starter med et par små QiGong Energi øvelser, hvor vi giver slip på alt det skuldrene og armene bærer på, laver rolige stræk igennem kroppen for at hjælpe kroppen med at slippe spændte muskler og vi samler vores krop med et bevidst fokus.

Vi vil i denne Intro prøve og snuse til en del af ”De 8 silkebrokader – de 8 juveler” som er en meget brugt serie, der kommer godt rundt i kroppen, på en let, rolig og god måde.

Vi slutter af med at lave ansigts QiGong, hvor kroppens indre organer bliver aktiveret og sat i bevægelse, stille og roligt, afspænding til stille handpan musik – akustisk.

Til slut vil jeg tage en runde og være nysgerrige på: Hvad går du hjem med i dag? Hvad har du oplevet, der var særligt i dag?

Der vil være vand, te og frugt efterfølgende.

Forventninger:

Jeg håber på, at du er nysgerrig og gerne vil være med og lære noget nyt og jeg vil stille og roligt guide dig hele vejen gennem øvelserne. Denne intro er for begyndere og øvede, mennesker i alle aldre og med de skavanker, som liver nu har givet dig. QiGong udføres for det meste stående, men du er velkommen til at sidde på en stol og være med.

 

Denne Intro er for dig, der er:

  • Nysgerrig på at lære QiGong at kende
  • Ønsker at komme i gang med at gå til QiGong
  • Eller allerede kender QiGong er klar til og gerne vil være med på et hold

 

Onsdag d.5. august vil der være opstart af nyt QiGong Hold og hver onsdag kl.18-19.15

QiGong Gro

 

Du er meget velkommen til at skrive/ ringe til MetteMO og spørge om QiGong kunne være noget for dig

Og tænker du, at det her lyder interessant, spændende eller måske udfordrende,  så kan Du Læse Mere HER

 

Del med dine venner

Go to Top