Velkommen til Gro Center - et strejf af en ørnefjer
Indlæser Begivenheder
Yoga for Sjælslegemet – en helt særlig workshop i Yogisk numerologi
De 10 Energetiske Legemer ved Christina Slot
Beskrivelse til workshop nr. 2 søndag d. 23/2 kl 14-17.:

Intro Beskrivelse: Det spændende MediYoga-årsforløb med 9 forskellige Workshops i “DIN YOGISKE NUMEROLOGI”

Du vil opleve anderledes skøn og dybtvirkende MediYoga som ALLE kan være med til.

Det er både for den erfarne og til dig som er ny inden for MediYoga.

Det handler om filosofien og teorien om “De 10 energetiske legemer”

Programmerne hertil kan noget helt særligt kærligt og ærligt og skal opleves med krop, sind og sjæl.

 

Denne søndag mødes vi til 3 skønne timer i MediYogaens dybere lag.

Vi dykker ind i energien i det 2´legeme OG det 8´legeme

Vi starter med åndedrættet.
Renser luften og energien indefra og ud, og åbner op til en dybere indre kontakt gennem prana øvelser og det 8.legeme.

 

Det 2´legeme hedder også det begrænsende og beskyttende sind.

Det er den del af sindet som gerne vil bevidstgøre dig om risikomomenter og alternativer.  Det kan lyde sådan i dine tanker:

…Tænk dig om!….  Men hvad nu hvis…?  Hvordan reagerer jeg nu hvis…?

… Vær nu forsigtig!….. Rolig nu, ikke så hurtigt!…

Hensigten med dette er at beskytte dig ❤

Ved ubalance beskytter sindet dig uhensigtsmæssigt for meget.

I balance er denne del af dit sind hengivent og lydhør overfor din SJÆLs stemme ❤

Et nøgleudtryk til dette legeme vil være: “Længsel efter at høre til”.

 

 

Den 8′ krop er den praniske krop.

Her hvor ALT hænger sammen, i balance, Indåndning/udåndning, Liv & død, mand/kvinde, bevidsthed/ubevidsthed, styrke/svaghed, glæde/sorg.

Prana & apana 🌬

Via åndedrættet tager du kontrol over dit sind. Med kontrol over sindet kan du nå dybt ind i kontakt med din sjæl. Hvis du kan kontrollere dit åndedræt, kan du tage kontrol over dit eget liv.

Nøgleudtrykket for det 8´legeme er: Fra det begrænsede til det ubegrænsede.


Vel mødt til 3 fantastiske timer. Vi holder en pause hvor der er tid til te og snacks og hvor jeg deler ud af yogisk teori og filosofi om det beskyttende sind; det 2. energetiske legeme.

Dette er workshop nr. 2 ud af 10 i det yogiske holistiske system af de 10 Legemer.

10 energetiske legemer er en yogisk rejse, hvor din fødselsdato, måned og fødselsår viser dig din personlige konstellation af de 10 magiske legemer, deres betydning, styrke og svagheder, og hvordan du kan arbejde med at balancere hele dig, gennem helt særlige yogaprogrammer og mantrameditationer.

Der vil blive 10 workshops i 2025.

Hvert energetisk legeme. En samling af dem alle.
Pris for én workshop er 450 kr. incl. te, snacks, materiale og individuel vejledning i at finde din numerologiske yogi konstellation.Hvis der er en workshop hvor du bliver forhindret i at deltage, så kan du være helt rolig, der vil nemlig være mulighed for at få adgang til en lukket Facebook gruppe hvor der vil ligge en optagelse, så du også derhjemme kan lave dine personlige programmer igen og igen.
I Facebook gruppen vil du også kunne stille spørgsmål imellem de forskellige workshops.
Yoga for Sjælslegemet

Yoga for Sjælslegemet

Velkommen til De 10 Legemer, din yogiske numerologi.

Velkommen til en mulighed for at gøre 2025 til DIT år!

De 10 workshops er altid søndage på følgende datoer:

Januar d. 26
Februar d. 23
Marts d. 16
April d. 13
Maj d. 25
August d.17
September d.7
Oktober d.5
November d.9
December d.7
I den dybeste taknemlighed for at kunne arrangere dette, ønsker jeg dig det skønneste år 2025.
Jeg vil elske at dele rejsen med dig i hele 2025Ved spørgsmål kontakt mig hjertens gerne på tlf. 51800274 eller mail: slotsyoga@gmail.comDer er mulighed for at betale i rater hvis du ønsker det, og mulighed for at være med på LIVE/replay online workshop på zoom/Facebookgruppe hvis du en dag er forhindret i at komme til Gro.

Den kærligste hilsen
Sat Nam

Del med dine venner

Go to Top