Ferie Hvad drømmer du om?

Hvad er ferie?

Hvad er fri?

… det går vi og snakker om hjemme hos mig…

Ferie er meget afhængig af hvad du tænker, forventer og plejer at gøre. Når vi laver tankerne og forventningerne bestemme og sætte kursen, kan det føre os derhen hvor vi plejer og det vi kender, eller hen til vores drømme. Og er det det du trænger til ro, det kendte, det du glæder dig til, det der tidligere har fyldt dig op. – JA så er det fedt. Det kan også føre os langt ind i drømmeland, og er vi gode til at manifestere – så sker det eller vi kommer til illusionernes land så vi ikke får afstemt med virkeligheden og realiteterne. Og så kan vi blive skuffede.

Lige inden skolernes sommerferie snakkede jeg med flere børn og voksne, de glædede sig rigtigt meget til endelig så var det sommerferie. Men nogen gange har jeg så oplevet, at børnene, efter kort tid, har gået og kedet sig i ferien. Den blev for lang, der skete for lidt, alt var helt anderledes end hverdagen, som de så godt kendte. Så i den sidste del af ferien, gik de og savnede kammeraterne, skolen og hverdagen. De savnede strukturen.– For andre børn er det fantastisk, at der er fri, der er tid, der er lang tid til, at skolen starter.

Din livssituation

Hvad vi laver og gør i vores ferie, oplever jeg meget afhængigt af hvor vi er i vores liv. Har vi små børn, unge eller voksne børn – som vi tilbringer meget eller lidt ferie sammen med afhængigt af deres og vores behov. Hvor stor en del er familien, en del af din ferie? Ferie for mig var engang at køre til Sydfrankrig – det var det eneste rigtige. Så var det telt og cykelferier, så var det Ø-lejre og senere sejlerferier. Det har været og er fortsat meget forskelligt.

Hvordan er din arbejdssituation i forhold til ferie? Og det jeg så bliver nysgerrig på er, kan du selv være med til at bestemme eller er det hele bestemt af andre? Jeg bliver aller mest nysgerrig på:

  • Hvad det er du drømmer om, forventer og til sidst gør i din ferie?
  • Hvad er det der oplader dine batterier?
  • Hvad er det der gør dig glad?
  • Hvordan slapper du af?

Min ferie

Jeg har arbejdet hele ferien indtil nu, men holder ferie lige om lidt 🙂 og en længere rejse til vinter. Jeg har nydt godt af alle de mange sommertilbud af yoga, musik, kunstudstillinger – kulturelle events begivenheder. Oplevelser som jeg tidligere år har tænkt, at det vil jeg gerne prøve og det har jeg så fået opfyldt i år. Men jeg har alligevel indimellem savnet ferie… – jeg har ikke holdt ferie og alle de andre har haft ferie. Jeg har ryddet mit skrivebord og nørdet med en masse dejlige arbejds projekter og det er jeg er rigtig glad for.  .. men indimellem har jeg savnet at komme ud, savnet kollegaerne, savnet hverdagens faste rutiner og strukturer. Min konklusion på denne sommer er, at jeg har manglet er noget andet. SÅ næste år tager jeg én uge ud midt i det hele, en MetteMO uge. Hvor jeg forkæler mig selv med ny inspiration, kreativitet, nye mennesker, nye udfordringer og Ro til at trække vejret og bare være.

Så hvad drømmer du om til din næste ferie? – til næste sommerferie?

Og er du klar til at starte efter ferien? Er du opladet og klar? – det er JEG. Jeg glæder mig til at komme i gang igen. Jeg glæder mig til, at livet udfolder sig, – endnu mere. Jeg glæder mig til at undervise & samtale, hjælpe & løfte mennesker.